Kørekort
Indehavere af danske kørekort, der opholder sig i udlandet og som har sædvanlig bopæl i USA, kan indsende ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort og fornyelse af kørekort gennem de danske repræsentationer i udlandet. Ring venligst til ambassaden på 202-234-4300 for at lave en aftale om ansøgning af fornyelse af dansk kørekort. Ansøgning om internationalt kørekort kan ske per post.
Internationalt kørekort Ansøgning om Internationalt kørekort kan indsendes via ambassaden mod forevisning af dansk kørekort af kreditkorttypen eller gyldigt pas. Et internationalt kørekort er kun gyldigt i en periode på ét år og koster $9.00. Det tager mellem 4-6 uger at få et nyt kørekort eller internationalt kørekort. Midlertidigt kørekort Mistes kørekortet under ferie, kan ambassaden efter kontrolcheck med Københavns Borgerservice udstede en attest på, at personen er indehaver af et gyldigt dansk kørekort med angivelse af type. Det er den enkelte persons ansvar at undersøge om en sådan attest godkendes af de lokale myndigheder. For yderligere oplysninger om danske kørekort, se venligst Bekendtgørelsen om Kørekort: BEK nr 1004 af 06/10/2006